Belgiske vafler

Dette indlæg er sponsoreret og indeholder affilierede links. 

Belgiske vafler. Bare tanken om dem fører en tilbage til barndommens tur i Tivoli, hvor bare duften af de belgiske vafler fik tænderne til at løbe i vand og sætte magien i gang.

Helt så magisk bliver det måske ikke at servere belgiske vafler hjemme i privaten, men lækkert, det er det i hvert fald.

Egentlig er det hverken mystisk eller særlig besværligt at bage belgiske vafler. Dejen minder meget om pandekagedej, bare med gær i. Ingredienserne er ikke spor specielle. Det kræver dog, at du har et vaffeljern – men så er du også gearet til at bage uanede mængder af belgiske vafler fremover.

Belgiske vafler kan serveres året rundt

Der er egentlig ikke noget vejr, der ikke er vaffel-vejr. Jeg kan dårligt komme i tanker om en anledning eller et vejrlig, der ikke egner sig perfekt til at spise belgiske vafler i.

Server dem en skøn sommerdag i haven med is og sæsonens bær til. Server dem på en vinterdag med varm kakao til.

Server dem til hverdag, hvor de kan være dagens dejlige overraskelse, eller server dem til fødselsdag i stedet for en lagkage. Uanset, hvornår du serverer belgiske vafler, vil du blive rost og værdsat som en god vært.

Lad ungerne være med til at bage vaflerne

Er der børn i familien, så vil de elske at være med til at bage vaflerne. De kan såmænd også godt være med til at mikse dejen, så de følger hele processen.

Det er ikke svært at bage vaflerne, bare du er med på sidelinjen til at styre slagets gang. Det kan dog være lidt af en tålmodighedsopgave, men madlavning tager jo tid, så det er der også en vis læring i. Er der flere børn, må der en turnusordning til.

Der er jo også noget tilbehør, der skal tilberedes, så der skulle være opgaver nok at fordele. Det er hyggeligt at lave mad sammen, og her kan børnene sagtens være med.

Når det så ovenikøbet er en så lækker og kageagtig yndlingsspise, så er det slet ikke svært af finde og at fastholde motivationen.

Ungerne vil elske at være med i hele produktionen, og de vil være de stolteste værter, når de belgiske vafler og det delikate tilbehør skal bæres frem.

Opskrift på belgiske vafler

 De belgiske vafler serveres varme eller lune. Bag dem gerne inde ved bordet, så gæsterne kan snuppe dem lige fra panden. Det er både lækkert og hyggeligt.
Som tilbehør til vaflerne er der flere muligheder. Det kunne for eksempel være: Vaniljeis, softice, flødeskum, chokoladesovs, bærsovs, friske bær, hakkede nødder, frisk frugt, marmelade, nutella eller hvad du ellers kan finde på!

Du kan også mikse det hele eller lave en slags tilbehørs-buffet, hvor gæsterne selv kan vælge, hvad de vil nyde til deres friskbagte belgiske vaffel.

Uanset, hvordan du vælger at servere dem, så er belgiske vafler en super lækker delikatesse. 

Forberedelsestid

ca. 30 min

Bagetid

ca. 20 min

Total tid

ca. 50 min

Antal

ca. 2 pers.

Ingredienser

  • 1 pk gær (50g)
  • 4,5 dl lunken mælk
  • 4 æg, hvider og blommer for sig
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 320g mel
  • 0,5 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 113g smeltet smør

Tilberedelse

Gæren opløses i den lunkne mælk.

De 4 æggeblommer og vanilje røres i.

Det smeltede smør røres i.

De 4 æggehvider piskes helt stive og vendes forsigtigt i dejen.

Dejen stilles til hævning i 45 minutter et lunt sted.

Så er dejen klar til bagning:
Når vaffeljernet er varmet godt op hældes ca. 2 dl dej på, afhængigt af størrelsen på dit vaffeljern. Med dette mål får du en lidt blød vaffel. Foretrækker du den mere sprød, så kan du enten bruge mindre dej (ca. 1 dl) eller bage vaflen i lidt længere tid, mod at den bliver mørkere.
Velbekomme!

Luk menu