Fyldig tomatsuppe til den mørke årstid

Dette indlæg er sponsoreret og indeholder affilierede links. 

November er en måned for kolde, mørke aftener, højst sandsynligt med regn på programmet. På denne tid er der intet bedre end en lækker, dampende suppe, som kan holde kroppen varm og mæt. Denne opskrift på tomatsuppe er fyldt med lækre ingredienser der forkæler din krop og dine smagsløg med gode næringsstoffer.  
Helt perfekt til årets mørkeste sæson.

Fyldig tomatsuppe

Denne opskrift er fyldt med grøntsager, som giver dig en dejlig mæthedfornemmelse. De våde, kolde dage er en god suppe ikke nem at slå. Den fungerer både som et solidt aftenmåltid, og som lækker frokost næste dag.

Opskriften på tomatsuppe er simpel og let at gå til. Den består af ingredienser de fleste har på lager i skuffen eller spisekammeret, så der altid er mulighed for at lave et sundt måltid sig selv eller familien. 

Til opskriften skal du bruge en stor gryde, en stavblender, et skærebræt og dybe tallerkener, alt sammen noget du kan få i allerbedste kvalitet fra Roba.dk. Se billeder med links nedenfor. 

Forberedelsestid

15 min.

Tilberedningstid

30 min.

Total tid

45 min.

Antal

ca. 4 personer

Ingredienser

  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 3 små gulerødder
  • 3 små kartofler
  • 3 røde peberfrugter
  • 4 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1/2 L hønsefond blandet med vand
  • 1/2 tsk. chiliflager
  • 2 spsk. basilikum
  • 1 spsk. mørk balsamico eddike
  • 1 spsk. sukker
  • Smag til med salt og peber
  • suppenudler
  • Hvidløgsbrød

Tilberedelse

Pil og skær dine løg i tern. Grøntsagerne behøver ikke finthakkes, når suppen blendes. Pil og hak eller pres dine hvidløg.
Skræl og riv gulerødderne.
Skræl og skær kartoflerne i tern.
Skyl og skær peberfrugterne i tern.

Kom løg og hvidløg i en stor gryde med olivenolie og steg dem til de bliver blanke og gennemsigtige ved middel varme.
Tilsæt gulerødder, kartofler og peberfrugter. Lad det stege lidt ved middel varme.
Kog 1/2 L vand og bland din hønsefond i det kogende vand. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og hønsefond til grøntsagerne.
Tilsæt chiliflager, basilikum, balsamico eddike og sukker, og lad suppen koge i 20 minutter indtil grøntsagerne er møre.
Varm dine hvidløgsbrød i ovnen mens du blender suppen med en stavblender. Pas på, for suppen er varm og det kan godt sprøjte, så vær forsigtig. Hvis du slet ikke vil have nogen klumper i suppen, kan du prøve at si den. Smag til med salt og peber.
Kog suppenudlerne, de skal kun have et par minutter.

Servér suppen dampende varm med nudler og hvidløgsbrød til. Velbekomme!

Tilbered og servér din suppe med stil med produkter fra Roba.dk

Foto: Roba.dk

Denne gryde fra Terranova er bedste kvalitet, den passer til alle komfurer og er et livslangt produkt, som både kan gå i opvaskemaskine og har non-stick belægning. 

Foto: Roba.dk

Dette skærebræt fra Tramontina er unikt, da Tramontina har et ry for at være uovertruffen i deres håndtering af køkkenredskaber i træ. Det er nyttigt til udskæring af grøntsager såvel som serveringsfad til dine hvidløgsbrød. 

Foto: Roba.dk

Når du skal spise din tomatsuppe, er der ikke noget mere lækkert end stilfuld borddækning. Det giver en anden tilfredsstillelse at spise et solidt måltid af respektabelt service, der er af kvalitet. 

Luk menu